Nyhedsvært på TV-Avisen, DR, tidligere USA-korrespondent, med base i Washington, og rejsende reporter i katastrofe- og konfliktzoner. Jeg har dækket nogle af de største begivenheder i nyere tid, blandt andet tsunamien i Sydøstasien og de voldsomme jordskælv i Pakistan og senest i Tyrkiet i foråret 2023. Som korrespondent i USA har jeg dækket alt fra primærvalg til præsidentvalgkamp og har rejst over alt i landet. Jeg har tidligere været vært på udenrigsmagasinet DR2 Udland og i de seneste år også på Krigens Døgn, med fokus på den aktuelle situation i Ukraine. Derudover har jeg i de seneste 9 år stået i spidsen for et af kerneområderne i børne- og ungdomssatsningen på DR. Jeg er uddannet cand.comm. i Journalistik og Dansk fra Roskilde Universitet.